Louise

Stylist – Viby

Jeg er en frisk og smilende pige, som oprindelig kommer fra Vestjylland, men nu bor jeg sammen med min kæreste i Randers.

Jeg blev udlært som frisør tilbage i 2017 i Lemvig men der stoppede rejsen ikke for mig. Jeg ville have flere redskaber i min værktøjskasse, så jeg drog til Odense og blev uddannet Make-up Artist. I 2018 stillede jeg op til DM i make-up og herefter rejste jeg Danmark rundt og satte hår og lagde make-up til forskellige hårshows.

Min passion er kreativitet og konstant videre udvikling i faget. Alt fra styling til klip, opsætninger og farve. Jeg elsker at nørde med make-up og hår. Det at designe et look som kan fremhæve de smukke individuelle ansigtstræk hos en kunde er mit mål.

Mit speciale er brudehår og make-up og det er mig stadig en stor fornøjelse at bidrage til denne store dag og opfylde en bruds ønske om at fremstå i sin smukkeste udgave. Sidder du i stolen hos mig, skal du endelig ikke holde dig tilbage med spørgsmål. Jeg står altid klar til at hjælpe dig med vejledning om hårpleje og dit personlige look.

Online booking