Eyelash Extensions i Aarhus & Viby

Få lange, fyldige og mørke vipper med vippeextensions fra Frisør Træholt

Frisør Træholt tilbyder eyelash extensions i Aarhus

Eyelash extensions er til dig som gerne vil slippe for at bruge mascara hver morgen og stadig have lange, mørke og fyldige vipper. Med eyelash extensions fra Frisør Træholt får du netop lange, mørke og fyldige vipper, som både ligner og føles som dine egne naturlige vipper.

Vi er certificeret Lash Stylist ved det anerkendte Lash Bar Academy og vi benytter det populære internationale mærke BLINK til påsætning, hvilket er det mest skånsomme og holdbare mærke der findes på markedet. Grundet vores enestående teknik og med regelmæssige opfyldninger, kan dine vipper holde på ubestemt tid.

Vi tilbyder både eyelash extensions lavet med single- samt volumemetoden.

Single lash metoden

Single lash extensions er velegnet til alle kvinder i alle aldre. Ved påsætning af single lash extensions skræddersyr vi looket efter dine ønsker. Ved single lash extensions kan du både vælge mellem at få det lavet med faux mink, som er et syntetisk materiale samt real mink, som er et 100% ægte materiale. Desuden tilbyder vi flere forskellige kurver, som giver forskellige udtryk.

Eyelash extensions lavet med single lash metoden giver dig et smuk og naturligt look. Ved denne metode påsættes én enkelt vippe extension på hver af dine naturlige vippehår.

Russian volume metoden

Russian volume er den nyeste teknik indenfor eyelash extensions. Eyelash extensions lavet med russian volume metoden giver dig et smukt, fjerlet og volumiøst look.

Vipperne vi benytter til russian volume teknikken er faux mink, som er et syntetisk nylonmateriale. Disse vipper er fremstillet i ekstra fine tykkelser, hvilket gør dem mere fleksible og fjerlette, så vi kan skabe endnu mere tæthed og volume, uden at belaste dine natur vipper. Denne teknik er velegnet hvis du ikke har så mange vipper naturligt, har skrøbelige vipper eller blot ikke kan få fylde nok ved single lash metoden.

Alt efter hvor meget fylde du ønsker, påsætter vi en lille vifte af 2-6 vippe extensions på hver af dine naturlige vippehår.

Eye last extensions århus og viby

Ønsker du at se flere billeder af vores arbejde?

På vores Facebook og Instagram side @frisoertraeholt kan du finde mange flere billeder af vores arbejde. Her finder du både billeder af vippextensions lavet med single lash metoden samt russian volumen metoden.

Inden påsætning

Inden påsætning af vipperne vil vi tage en snak om dine ønsker til fylde, længde samt vippetype. Her finder vi sammen den bedste løsning for dig med udgangspunkt i dine naturlige vippers længde og tykkelse, så dine naturlige vipper ikke tager skade.

Som udgangspunkt benyttes den mest holdbare og fleksible lim tilgængelig på markedet, så vipperne bliver siddende så længe som muligt. Har du meget sarte eller let irritable øjne, kan vi også benytte en mere sensitiv lim.

Både til påsætning af et nyt sæt eyelash extensions samt til efterfølgende opfyldninger, er det vigtigt, at du kommer UDEN mascara og mascararester. Selvom vi afrenser dine vipper inden påsætning, vil mascara fjernet med olieholdig makeup fjerner, lige inden påsætning, nedsætte holdbarheden af dine eyelash extensions.

Det er muligt at farve dine vipper inden påsætning af et nyt sæt eyelash extensions. Dette er dog ikke en nødvendighed. Hvis dette er tilfældet, anbefaler vi, at farvningen udføres min. 48 timer inden påsætningen af eyelash extensions finder sted. Dette sikrer den bedste holdbarhed.

Efter påsætning

Dine nye påsatte eyelash extensions må ikke udsættes for vand, damp, træning eller sauna de første 24 timer, da limen skal gennemhærde for mest holdbare resultat. Vi fraråder brug af olieholdig makeup fjerner, da det kan opløse limen. Benyt ikke vippebukker eller mascara på dine eyelash extensions.

Opfyldning og aftagning

For at vedligeholde dine smukke eyelash extensions, anbefaler vi en opfyldning ca. hver 3. uge. En opfyldning bookes efter hvor lang tid siden, du sidst fik påsat eyelash extensions. Ønsker du dine eyelash extensions fjernet, gøres dette nemt og forsigtigt med vores opløsningsgel. Fjern aldrig selv dine eyelash extensions, da dette kan beskadige dine naturlige vipper.

Aftercare

BLINK Nordic har udviklet en serie af aftercare produkter, som sikrer dine vippeextensions længere levetid. Ved hjælp af disse produkter og regelmæssig pleje opnår du bedre holdbarhed og et renere resultat. Aftercare serien består af en antibakteriel, oliefri rens, som holder dine vippeextensions fri for fedt, snavs og makeup. Derudover findes en forsegler som beskytter limen på, så den bliver mere modstandsdygtig overfor vand, sved og olie. Et musthave for dig der svømmer, træner meget eller blot når du skal på badeferie.

Desuden har Revitalash udviklet en vippeserum, velegnet til vippeextensions. Denne vippeserum holder dine naturvipper sunde, stærke og lange, så du kan beholde dine vippeextensions på så længe du ønsker.

Som fast vippeextensions kunde hos Frisør Træholt får du 25 % rabat på hver 6. opfyldning.

Certificeret lash stylist: Theodora.

Online booking