Søger du en frisør i Århus som er specialiseret i balayage? Eller har du hørt om balayage utallige gange og er interesseret i at vide mere om den populære hårfarveteknik? Find svarene herunder. Eller bestil tid i salonen via online booking her.
Ordet “balayage” udtales [BA-LÆ-ARS]. Ordet er fransk og betyder “at stryge” eller “at feje”, og henviser til den frihåndsteknik, der anvendes ved denne måde at farve håret på.
Balayage er en nyere hårfarveteknik, som giver dig et naturligt, solkysset hår. Balayage er kommet for at blive og er den ultimative hårfarveteknik for dig der ønsker at få lysnet dit hår, uden for meget vedligeholdelse og markante udgroninger. Denne hårfarveteknik giver nemlig, modsat andre farveteknikker såsom reflekser og babylights, ikke markante udgroninger, da man påfører farven et godt stykke fra bunden og fader den op med penselstrøg.
Balayage kan laves i det meste hår hvis hårkvaliteten tillader det. Uanset om du er brunette eller blond, har krøller eller glat hår. Håret skal dog have længde for at det kan anbefales. Har du kort hår, anbefaler vi andre teknikker.
Balayage er en frihåndsteknik, hvor vi inddeler håret i sektioner og ’maler’ direkte på håret med bløde penselstrøg. Vi starter et stykke fra bunden og maler mod spidserne. På den måde bliver lysere og lysere jo længere man kommer ud mod spidserne. Ved at male direkte på håret, opnår man et langt mere naturligt resultat, uden for store kontraster, som fx kommer ved almindelige reflekser.
Balayage teknikken er en langt mere kompliceret måde at farve håret og kræver en frisør, der har erfaring med denne hårfarveteknik. I Frisør Træholt har vi stor erfaring med balayage, som er en af vores mest populære og efterspurgte farvebehandlinger. Vi er uddannet Color Master hos L’Oréal, så du kan føle dig helt tryg ved at lade os farve dit hår.
Det tager ca. 3-4 timer at få lavet en balayage. Priserne starter fra 1895,- hos vores stylister og top stylister.
Prisen for balayage lavet af vores junior stylister starter fra 1137,- og pålægges ekstra behandlingstid da de er under uddannelse.
Balayage har sneget sig til tops blandt de mest populære hårfarveteknikker. Det skyldes dels det smukke og naturlige look og dels den lange holdbarhed og minimale vedligeholdelse.
Da lysningen ikke bliver påført helt ind til hovedbunden, men derimod et stykke fra bunden, giver balayage teknikken ikke samme udgroning når håret vokser ud. Du kan derfor strække holdbarheden en del sammenlignet med andre hårfarveteknikker, da lysningen blot vil vokse længere og længere ud i takt med at dit hår vokser.
Det er op til dig hvor længe du ønsker at gå mellem dine behandlinger. I Frisør Træholt er der altid en glossing inkluderet i en balayage behandling. En glossing er en toningsfarve, som ændre i nuancen på håret – gør det koldere, varmere, mørkere mv. Glosssingen bliver vasket ud i takt med at du vasker dit hår. For at vedligeholde og friske balayagen op, vælger mange derfor efter 4-8 uger at booke tid til at få lavet en ny glossing i salonen, så håret igen bliver mere lækkert at se på.
Hvad angår holdbarheden af selve balayagen, er det meget individuelt hvor ofte selve lysningen skal vedligeholdes, da det kommer an på hvor hurtigt håret vokser, hvor langt man ønsker at lysningen vokser ud samt udseendet på balayagen fra start. Når du synes at lysningen trænger til at blive “løftet” længere op mod bunden, booker du tid til en ny balayage.
Du kan bestille tid til balayage ved at ringe i salonen på tlf. 86 14 34 44 eller via vores online booking her.
Er du i tvivl om hvad du ønsker eller om behandlingen kan lade sig gøre i dit hår, er du velkommen til at ringe til os eller kontakte os på mail. Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende farvekonsultation, hvor vi tager en snak om hvad du har af ønsker og vurderer om det kan lade sig gøre i dit hår.
Du kan se mange flere billeder af balayage, som vi har lavet i Frisør Træholt i Århus på vores Facebook og Instagram.